Antisemitisme er den ældste form for had der findes. Hadet mod det jødiske folk har eksisteret i flere tusinde år, og blev allerede beskrevet I Esters bog i Det Gamle Testamente, da jøderne i det daværende Persien (nuværende Iran), i 400-tallet f.v.t. blev udsat for udryddelses aktioner. Om antisemitisme, se mere her.
Antisemitisme i Danmark, hadet mod jøder er dybt rodfæstet i stort set alle samfund, inkl. det danske. Selvom de danske jøder i mere end 400 år har bidraget positivt til det danske samfund og kun udgør omkring en promille er befolkningen, udsættes de for stigende had og intet tyder på, at hadet mod vores jødiske landsmænd vil forsvinde, tværtimod tegner statistikkerne et dystert billede for fremtiden af jødisk liv i Danmark.
Endlösung, på lex.dk beskrives Endlösung som: en eufemisme for folkemordet på Europas jøder. Jøderne skulle ifølge nazismens program fjernes fra det tyske magtområde, idet de blev betragtet som en trussel mod “det tyske folkelegemes” sundhed.
I dag er der færre jøder i verden end der var før Holocaust. Det siger noget om omfanget af nazisternes Endlösung. I dag estimeres der at være omkring 15,7 millioner jøder i verden.
Albanien var et lys i mørket – hvad med Danmark? I Danmark fremhæver vi redningen af vores jødiske landsmænd i 1943, men vi har desværre også flere skyggesider fra Anden Verdenskrig, som der sjældent tales om. Det gælder blandt andet danskere, der så jøder blive henrettet, se mere her om informationer frigivet fra Rigsarkivet. Israel og det jødiske folk har gentagne gange takket Danmark for redningen af de danske jøder til Sverige. Desværre ser vi i dag en stigende historieløshed, der har bredt blandt danskerne. Især efter 7. oktober-massakren mod Israel i 2023, der var den værste massakre mod jøder siden Holocaust, er hadet mod Israel og jøder eksploderet i Danmark og i verden. I dag er det nærmest blevet “hverdag” at sammenligne Israel og det jødiske folk med nazisterne. Israel beskyldes for at begå folkemord, eksempelvis i Hamas-kontrolleret Gaza, selvom Israel har oversvømmet Hamas-enklaven med nødhjælp. Israel udsættes for dæmonisering i medier, i rapporter der bygger på manipulerede tal, i FN-systemet, blandt politikere og mange andre. Aldrig har Israel og det jødiske folk været mere truet end de er nu. Konklusionen er at verden intet har lært af Holocaust. Antisemitismen startede ikke med Holocaust. Nazisternes Endlösung var kulminationen på flere tusind års had mod det jødiske folk. Nazisterne og deres håndlangere myrdede mindst 6 millioner jøder. Desperate jøder der bankede på Danmarks og andre landes dør, blev ofte afvist og dermed blev deres skæbne forseglet. Her var Albanien et lys i mørket. Albanien har et muslimsk flertal, en stærk kristen minoritet og et meget lille jødisk samfund, hvis historie går 2.000 år tilbage til romernes erobring af det antikke Judæa og ødelæggelsen af jødernes Andet Tempel i Jerusalem. Læs mere om det jødiske folks historie i MIFF tidslinje. Albanerne nægtede at udlevere deres jøder til nazisterne, under Anden Verdenskrig beskyttede Albanien sine jøder og landets lille jødiske samfund voksede til 3.750. Albanien nægtede at give nazisterne navnelisten på sine jøder. Set i forhold til landets størrelse var andelen af jøder “profetisk”, udtalte Albaniens premierminister under sit besøg i Israel tilbage i 2022.
Kongeparret deltager i 80-årsdagen for befrielsen af Auschwitz, befrielsen af dødslejren vil blive markeret i Polen den 27. januar. Auschwitz var nazisternes største dødslejr.
Tilbage i 2015, deltog daværende kronprins Frederik i markeringen af 70-årsdagen for dødslejrens befrielse, skriver Berlingske Tidende.
Den 27. januar 1945, blev Auschwitz befriet af russerne. I dødslejren fandt de russiske tropper omkring 7.000 dødsyge fanger.
Ved markeringen af 80-årsdagen vil ledere fra hele verden deltage. Det samme vil nogle af dem, der overlevede rædslerne.
Ceremonien vil blive transmitteret globalt via et TV-signal.
Kan Israels premierminister deltage? Polens statsminister, Donald Tusk, har udtalt at israelske repræsentanter, inkl. premierminister Benjamin Netanyahu, kan deltage ved mindemarkeringen.
Polens statsminister er kommet med udtalelsen, efter at Israel har udtrykt bekymring om at statsminister Netanyahu kunne risikere at blive anholdt i Polen. Israels bekymring skyldes, at Polen er medlem af Den Internationale Straffedomstol (ICC), der har udstedt arrestordre mod Israels premierminister. Læs her, hvorfor de internationale domstole er blevet terroristernes legeplads.