Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Du bør støtte Israel fordi landet har givet det Jødiske folk nyt håb!

Fyrværkeri over Haifa på Uafhængighedsdagen. (Illustrationsfoto: Reut C, flickr.com)
Fyrværkeri over Haifa på Uafhængighedsdagen. (Illustrationsfoto: Reut C, flickr.com)
Hvorfor støtte Israel? - Fordi staten har genoprettet det Jødiske folks livshåb efter deres historiske største tragedie. Israel har ændret Jødernes liv radikalt til det bedre

Da nazisterne kapitulerede i sommeren 1945 var 1 ud af 3 af alle jøder i verden udryddet i løbet af blot fem år. Tænk hvor mange kommende Nobelprisvindere verden er gået glip af. Tænk hvor meget religiøst og kulturelt liv som er gået op i røg, blevet til aske i ovnene i koncentrationslejrene, eller som endte i massegravene i Østeuropa! Det var den største historiske katastrofe for det jødiske folk.

Men nogle år senere havde det jødiske folk oplevet den største historiske sejr. De oprettede en ny stat i området, hvor deres nationale og religiøse forfædre havde suverænitet 2-3000 år tidligere. De stod imod, de holdt stand mod de kraftige angreb fra nabostaterne og blev optaget i FN som medlemsstat.

Hvordan staten Israel gav håb til verdens jøder, som havde mistet håbet under Holocaust, må ikke undervurderes.

”Lige siden dengang har Israel repræsenteret for jøderne livets sejr over døden, håbets sejr over fortvivlelsen, med mulighed for en fremtid hvor den ødelagte fortid truede med at overskygge alt”, skriver Daniel Gordis i bogen: Saving Israel. Israels blotte eksistens råber: “Hitler vandt ikke!”

Nye Højtidsdage

De sidste to tusinde år havde Jøderne ikke fået nye højtidsdage. Efter Holocaust og Israels oprettelse, har de fået hele tre nye.

Først kommer mindedagen for de seks millioner jøder som blev slået ihjel under Holocaust. En uge senere kommer mindedagen for alle de soldater der har mistet livet i kamp for den moderne jødiske stat. Rækken af sørge-højtider bliver brudt dagen derpå, af Jom Ha-Atzma´ut, festen for Israels uafhængighed. Symbol-budskabet er krystalklart: Israels væsen handler om at genoprette håbet, fra det øjeblik hvor det så ud, som om alt håb var ude.

Staten Israels oprettelse er stadig en kraftig “vitamin indsprøjtning” for det jødiske livs livscyklus i diasporaen (altså uden for Israel). “Kan det jødiske folk overleve uden staten Israel som et livsanker? Det er der ikke store chancer for,” mener Gordis. Derfor er moderne antisemitter næsten også altid antizionister. De forstår hvor vigtig Staten Israel er for det jødiske liv!

Balfour-erklæringen fra 1917 lovede jøderne “et hjemland” i landområdet Palestina. ”Hjemmet er stedet vi opsøger for at blive hele, blive friske, hvile ud og komme til kræfter. Det er stedet, hvor vi kan være “os selv. Hjemmet er hvor vi definerer en verden, hvor vi tror vi kan trives, et sted hvor vi – og ikke andre – er dem, som afgør hvordan vi vil leve,” skriver Gordis.

Israel er blevet et hjem for jøderne, et hjem der er oprettet for et folk, en nation, – som kan sidestilles med hvad et hjem kan være for ethvert individ og familie.

Derfor har den moderne statsdannelse ændret det jødiske liv, på i hvert fald tre punkter:

1) Folket er blevet synligt

For det første har oprettelsen af den jødiske stat gjort stort indtryk på hvordan det jødiske folk opfattes af andre og af sig selv. Før oprettelsen havde amerikanske jøder og yemenittiske jøder hver sin opfattelse af hvordan jøderne ser ud – hvad en jøde er – og hvad en jøde bør være. Alle som har besøgt Israel får sådanne fordomme knust. Jøderne kommer i alle udgaver, lyse, mørke, store som små. Nogen er vokset op i demokrati, men de fleste kom fra lande uden demokratiske traditioner. Nogen er nobelprisvindere i fysik, andre er analfabeter. Gordis skriver “De jøder der kom fra den spredte verden havde næsten intet tilfælles, bortset fra en uforklarlig følelse af at de var en del af den samme helhed. Staten har ændret dette fra en følelse til en kompleks realitet.”

Israelsk liv er fuldt af øjeblikke hvor man forstår, på trods af alle mangler, at statsdannelsen har blæst nyt liv i det jødiske folk. Israel har gjort meget mere end at føre jøderne sammen, det har ændret deres følelser om at høre sammen til et hele – som et folk. I en verden, i et Europa, i et Norge, – og ja, sommetider i et Danmark – hvor vi har været mestre i at holde jøderne “udenfor det gode selskab” – er deres igangværende familie genforening noget som er værd at støtte! Hvem vil stoppe en familie sammenføring?

2) Et oldtidssprog er vakt til live igen

Det var ikke noget der skete, pr. automatik, at det skulle være hebræisk, der blev hovedsproget i Israel. I Indien blev det engelsk der blev nationalsproget, til trods for at dette sprog var blevet “importeret” i området i nyere tid. Engelsk var administrationssproget i mandatområdet, og kunne også i Israel være blevet det foretrukne. En stor andel af de jøder, som flyttede til området fra hele verden, kom fra arabiske lande, og de vil måske have valgt at gøre arabisk til deres fælles sprog.

Godis skriver: “Men det var klart for zionister over alt i Europa, Palestina og andre steder, at alt andet end hebræisk ikke ville slå an. Hebræisk var det sprog, som alle jøder fra hele verden, man håbede på skulle komme til Palestina, kunne samles om, noget man havde en fælles tilknytning til. Men mere end det, hebræisk var sproget for den bog, som de alle spejlede sig i. Og hebræisk var sproget for jøderne da de sidste havde en stat, dengang nationalstaten til David og Salomon var på sit højdepunkt. Hebræisk var for disse zionister det sprog, fra før deres tid i eksil, det sprog der var deres – brugt i deres eget land.”

Uden staten Israel ville det hebræiske sprog aldrig være blevet fornyet og blevet et moderne sprog der kan kommunikere og forene den jødiske kultur og tanke. I USA er der næsten lige så mange jøder, som der er i Israel, men der udgives så godt som intet på skriftligt hebræisk udover religiøse skrifter. Israel har revitaliseret hebræisk, og gjort det til dagligdags sprog efter at have været jødernes fælles rituelle sprog igennem tusinder af år. Hvem vil standse denne gode kommunikation?

3) Israel har igen gjort jøderne til en spiller i historien

For det tredie har Israel ført “jøderne tilbage til historien” ikke bare som indbyggere, kommende fra forskellige lande med et liv i udlændighed, men som jøder i deres eget land, “foden under eget bord”. I Israel kan jøderne tænke og handle som jøder og repræsentere sig selv.

”Det er ved at leve i historien, ved at være en spiller i historien, at jøderne kan give udtryk for tanker og ideer som de længe har udtrykt sprogligt, men aldrig har haft mulighed for at realisere med handlinger. Nu er de nået dertil, hvor deres valg – og konsekvenser af disse valg – noget de selv må tage ansvar for. Det er også en kritisk dimension ved at være et folk, ” skriver Gordis.

” “Jeg tror aldrig jeg bliver overbevist om, hvad jøderne egentlig mener, før de har fået deres egen frie stat. Først da vil vi få at vide hvad de har at sige,” skrev Rousseau i 1762. Et af Israels største bidrag til det jødiske liv, og til verden, er at staten har skabt et sted hvor [den jødiske indstilling til verdens problemer] kan debatteres med iver, kundskab og kærlighed,” påpeger Gordis.

I Israel kan jøder tage jødiske afgørelser.

Israels fjender er godt klar over, hvor meget der er blevet skabt igennem de sidste hundrede år og virkningen af det, som det har haft. Det er vigtigt at også Israels venner forstår denne betydning. I en situation hvor jøderne muligvis skulle komme i mindretal i sin egen stat vil livsgnisten som Israels oprettelse gav til verdens jøder hurtigt – eller langsomt – blive suget ud af dem.

Vi er Med Israel for fred. Vi håber at landet får lov til at eksistere i fred for sine naboer. Men selvom Israel ikke skulle opnå denne fred indenfor en overskuelig fremtid, må vi ikke tro at oprettelsen af Staten Israel er slået fejl.

Oprettelsen af Israel har skabt jødisk suverænitet, revitaliseret et sprog og samlet folket. Det er vel værd at støtte.

Denne artikel bygger på et manuskript til foredraget Hvorfor i alverden støtte Israel? af Conrad Myrland, daglig leder af MIFF. Se foredraget her (1 time).

 

 

 

 

Noter, kilder, og henvisninger (med links)
Oprindeligt udgivet den 5. april 2014 på norsk som del af artikelserien “Hvorfor støtte Israel”, som blev offentliggjort på Miff.no fra og med den 21. marts 2014. På dansk ved Inger Irene Hansen, februar 2018.
Artiklen bygger på manus til foredrag: Hvorfor i alverden støtte Israel? af Conrad Myrland, daglig leder af MIFF. Se foredraget (på norske) her.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem ved at udfylde formularen herunder og trykke på “send”!