Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Søn af Hamas-grundlægger: – Hamas hader Israel mere end de elsker deres egne børn

Efter våbenhvilen kom Hamas-leder Yahya Sinwar frem fra sit skjul. Det første han gjorde var at posere sammen med et barn udklækket som en palæstinensisk militant med våben i hænderne. (Foto: Palinfo Twitter)
- Hundredvis af børn har betalt prisen. Den slags mennesker skal ikke slippe af sted med det, de har gjort. De skal ikke føle sig trygge uanset hvor de gemmer sig. Hamas hader Israel mere end de elsker deres egne børn, siger Mosab Hassan Yousef.

Mosab Hassan Yousef er søn af en af terrorgruppen Hamas’ grundlæggere. Yousef opfordrer Israel til at eliminere terrorgruppens ledere – også efter våbenhvilen trådte i kraft efter Operation Guardian of the Walls, det israelske navn på den seneste Gaza-krig i sidste måned, skriver avisen New York Post.

Hamas har i snit angrebet flere israelske byer med 2000 raketter hvert eneste år i 20 år. De gentagende raketangreb mod Israels civilbefolkning har voldsomme konsekvenser på alle fronter – ikke mindst israelske børn som vokser op med lyden af raketalarmer og frygten for at dø. Læs mere HER.

Yousef til israelsk tv (N-12): – Hamas er indbegrebet af ondskab som fastholder indbyggerne i Gaza i et brutalt terrorregime. Verden skal stoppe med at lægge skylden på Israel og i stedet hjælpe med at slippe af med Hamas.

Klik for at se klippet (engelsk).

– Eliminering af Hamas-lederne vil ikke fjerne Hamas, men det vil give dem et rap over fingrene og holde dem ansvarlige, næste gang de overvejer at starte et blodbad mod civile på begge sider, vil de tænke sig om en ekstra gang inden de gør det, det er mit personlige forslag, siger Yousef til avisen.

Yousef fortalte også at de øverste Hamas-ledere som hans far sikkert har reddet sig selv i kraft af terrorgruppens underjordiske bunkere, alt imens de brugte Gazas indbyggere som levende skjolde for at vinde deres verdensomspændende propagandakrig mod Israel.

– Hundredvis af børn har betalt prisen. Den slags mennesker skal ikke slippe af sted med det, de har gjort. De skal ikke føle sig trygge uanset hvor de gemmer sig. Hamas hader Israel mere end de elsker deres egne børn.

Yousef (43) følger den regionale udvikling nøje og mener at Hamas startede den seneste krig mod Israel efter terrorgruppen igennem flere år er blevet marginaliseret. Lejetvisten mellem udlejer og lejerne i Sheikh Jarrah-kvarteret i Øst-Jerusalem som havde stået på i årtier og var endt med at Israels højesteret besluttede at lejerne havde mistet retten til at blive boende efter de igennem flere år havde nægtet at betale deres leje, leder frem til det naturlige spørgsmål – hvor længe kan du bo gratis til leje i Danmark før du får besked på at flytte?

Enhver med lidt sund fornuft kan regne ud at Hamas brugte lejetvisten som et påskud til igen, igen, igen at angribe Israels civil befolkning med raketter. Hamas har angrebet Israel med raketter i 20 år, så der er intet nyt under solen…

Se kort fortalt hvad der er op og ned i lejetvisten i Sheikh-Jarrah kvarteret i Øst-Jerusalem (NGO Monitor):

Kan være et billede af ‎monument, udendørs og ‎tekst, der siger "‎NGO MONITOR Sheikh Jarrah Facts 1875: Land purchased by Jews 1948: Jews ethnically cleansed by Jordan 1950s: Arabs move onto property during Jordanian ג'ראח .שייח' 1973: Land registered by control جراح الشيخ 1982: Residents agree Jewish Jewish organization Sheikh Jarrah organization owns land, court rules renters must pay rent .Legal battle ensues for years 2020: Israeli court decides renters must face eviction over refusal to pay rent‎"‎‎
Her er sandheden om Sheikh Jarrah-kvarteret i Øst-Jerusalem kort fortalt: https://www.facebook.com/NgoMonitor

– Hamas var meget skuffet over Abrahamaftalerne hvor de blev fuldstændigt ignoreret. Det er den nye virkelighed, som præsident Donald Trump skabte i regionen. Det er en ny virkelighed, og Hamas er ikke villig til at acceptere den, forklarer Yousef.

Læs mere om Abarahamaftalerne indgået mellem Israel, Emiraterne, Bahrain, Sudan og Marokko HER.

Trumps beslutning om at flytte USAs ambassade til Jerusalem og anerkende israelsk suverænitet over Golanhøjderne vakte forbavsende lidt reaktion fra Hamas.

– Mellemøsten forstod Trumps sprog vældig godt. Det var ildsproget. Han udviste ikke tolerance. I Mellemøsten er mentaliteten sådan at tolerance og tålmodighed anses for tegn på svaghed, forklarer Yousef.

Yousef blev født i byen Ramallah i Judæa og Samaria (Vestbredden). Yousefs far som har været med til at grundlægge terrorgruppen, forberedte sin søn til at blive fremtidig leder af den palæstinensiske terrorgruppe. I 1997 begyndte Yousef i al hemmelighed at samarbejde med Israels interne sikkerhedstjeneste (Shin Bet). I 10 år var han en af ​​deres mest værdifulde efterretningsaktiver. Hans kodenavn var “Den grønne prins”, som han fik grundet sin utrolige baggrund i Hamas. Yousef skrev en bog og dokumentarfilm om sin utrolige rejse fra Hamas’ inderkreds til Israel 2010 og 2014.

Yousef valgte på et tidspunkt at konvertere til kristendommen, søgte politisk asyl i USA og blev statsborger i 2018. I dag lever Yousef et stille liv i Californien. Yousefs bror, Suhib forlod Hamas i 2019 og fortalte israelske medier, at han var blevet træt af korruption og kaldte gruppen for en ”racistisk terrororganisation som er farlig for palæstinenserne.”

Se klippet med Suhib (i24News, 2019) på engelsk:


Mosab Yousef fortalte New York Post at han så lyset efter en periode med sin fars kammerater i et israelsk fængsel medio ​​1990’erne. I Megiddo-fængslet var han vidne til, at Hamas-indsatte førte en brutal og årelang kampagne for at udrydde formodede israelske samarbejdspartnere.

– I løbet af den tid torturerede og dræbte Hamas hundredvis af fanger, fortalte Mosab og henviste at han blandt andet havde set hvordan de førte nåle ind under fingerneglene på mistænkte kollaboratører og at han så døde kroppe forkullet af brændende plast.

– Mange, hvis ikke alle, havde intet at gøre med den israelske efterretningstjeneste, tilføjer Mosab.

– Jeg vil aldrig glemme deres skrig. Jeg begyndte at stille mig selv et spørgsmål. Hvad nu hvis Hamas formåede at udslette Israel og opbygge en stat. Vil de så ødelægge vores folk på samme måde?

Selvom Hamas blev demokratisk valgt af palæstinenserne i Gaza i 2006 var terrorgruppen ifølge Mosab, ikke så populær som de gav indtryk af i deres propagandakampagner.

Hamas vandt det andet og sidst afholdt palæstinensiske valg i 2006. Hamas fik 44,45 procent af stemmerne mens Fatah fik 41,43 procent, men grundet valgordningen sad Hamas tilbage med et rent flertal og 74 af 132 mandater i parlamentet. I kølvandet på valget fulgte en intensivering af konflikten mellem de to rivaliserende partier, som kulminerede da Hamas tog magten over Gaza-striben i 2007. Læs mere om Hamas HER.

Hamas-pagten (Hamas-charteret – læs mere HER, vedtaget 18. august 1988. «Som en jødisk stat med en jødisk befolkning står Israel imod Islam og muslimer,» erklærer Hamas. Deres mål er at udslette Israel og erstatte verdens eneste jødiske stat med arabisk stat nummer 23 og muslimsk stat nummer 58. Det ultimative mål er at «løfte Allahs banner over alle ting».

– Tavsheden blandt størstedelen af ​​Gazas indbyggere skyldes ikke at de støtter Hamas – de er bange for Hamas. Indbyggerne lever i frygt. Hamas kontrollerer dem med sværdet. Hvis du er imod Hamas, skyder de dig eller hænger dig med det samme. Du og din familie er dødsdømt, forklarer Mosab.

Mosab har ikke haft kontakt med sin familie siden 2009. Selvom han rejser ofte, har han ingen planer om nogensinde at rejse hjem, da den sikre død venter på ham. Mosabs far har givet sin velsignelse til at han skal dræbes.

– [Min far] har offentligt erklæret ‘han er ikke min søn’, det betyder at hvis I vil dræbe ham, vil jeg ikke stoppe jer eller hævne mig på jer, forklarede Mosab.

– Han sørgede for at mit blod blev halal, slutter Mosab.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem