Søgeresultat for: Mordechai Kedar

Det er en velkendt myte at jøderne i arabiske lande levede i harmoni med deres ikke-jødiske omgivelser under muslimsk styre. «Den gylne tidsalder» med lighed, tolerence, kulturel opblomstring og interreligiøs harmoni. «Den gylne tidsalder», en kort periode med jødisk opblomstring i det muslimske Spanien, er blevet taget ud af sin oprindelige kontekst og blevet til en historisk kendsgerning, der tegner et billede af såkaldt tolerence og harmoni under muslimsk styre. Myten går på at det alene var zionismen og stigende konflikt i Palæstina som ødelagde harmonien. Det er meget rimeligt, at jøderne fik Israel i bytte for det, de mistede, og det er rimeligt, at Israel ligger i et område, der tidligere havde arabisk flertal.  Jøderne udgjorde omkring 2% af befolkningen i det arabiske område. Israel udgør knap 0,2% af arealet, mens jøderne i praksis er blevet fordrevet fra 99,8% af området. Det kan diskuteres i det uendelige, hvorvidt jøderne havde brug for at flygte i 1948 og årene umiddelbart efter, og hvad der drev dem. Der kan argumenteres for, at deres flugt skyldes forskellige årsager i de forskellige lande. Men vi kan se, at da den første store flugtbølge var forbi, fortsatte presset mod de jøder, der havde bevist deres loyalitet ved at blive. Volden, diskriminationen og chikanen fortsatte. Det betød at stort set alle de jøder, der ikke forlod de arabiske lande i første omgang, gjorde det på et senere tidspunkt. De forhåbninger, de måtte have haft, som fik dem til at blive smuldrede. Den naturlige konklusion er, at jøderne ikke havde en fremtid i arabiske lande. Dagens situation for minoriteter i arabiske lande viser, at jøderne i dag heller ikke har en fremtid som minoritet i arabiske lande. Her gengives kap. (inkl. fodnoter), fra bogen Løgnindustrien, skrevet af den israelske veteran journalist Ben-Dror Yemini. MIFF udgav bogen på